Medlemmer

Flexbillet tilbyder markedets måske mest fleksible medlemssystem. Vi tager meget gerne en snak om, hvordan vi skaber en løsning til dig, som leverer det, du har behov for, og som tilgodeser dine ønsker og behov.

Overlad trygt dine medlemmer til Flexbillet

Vi ved det godt! Medlemmerne er det centrale i foreningens virke, og der skal være fuldstændig styr på alle kerneprocesserne omkring administrationen af medlemmerne og opkrævningen af kontingenterne. Derfor har vi udviklet et medlemssystem, som du lynhurtigt kommer til at elske. Systemet bygger på en masse viden og erfaring, og vi er netop nu ved at lægge sidste hånd på en stor opdatering med nye grænseflader og en masse nye muligheder til følge.

Du bestemmer selv, hvilke informationer du ønsker at afkræve dine medlemmer, og vi opbevarer selvfølgelig disse sikkert – efter alle kunstens regler – så du kan sove trygt om natten, uden at bekymre dig om GDPR.

Sæsonbaserede medlemskaber

Tilbyder du sæsonbaserede aktiviteter og har du behov for fleksibel onlinetilmelding og nem, tilgængelig administration af dine medlemmer, er Flexbillet svaret – uanset om dine aktiviteter er spredt over 10 eller 200 forskellige hold.

Du kan selvfølgelig definere kombinationsrabatter, der tilgodeser medlemmer, som melder sig på mere end ét hold. Og har du behov for at kunne opkræve kontingenterne i rater (f.eks. pr. måned eller pr. kvartal), er dette helt ligetil.

Uanset hvor megen imødekommenhed du ønsker at vise dine medlemmer, og hvor kompliceret et "regelsæt" dette medfører - giver Flexbillets medlemssystem dig værktøjerne til at bevare overblikket.

Løbende medlemskaber

Tilbyder du løbende medlemskaber, skal disse sikkert fornys med faste intervaller - måske årligt eller halvårligt. Om fornyelsen sker på et fast tidspunkt (f.eks. ved årsskiftet) eller et flydende tidspunkt (f.eks. på årsdagen for et medlems indmeldelse), er underordnet; systemet sørger for, at kontingentet opkræves rettidigt. Du behøver faktisk slet ikke gøre noget selv!

Events og tilmeldinger

Udbyder du events, som medlemmer (og måske også ikke-medlemmer) skal kunne tilmelde sig? Vil du gerne kunne differentiere priserne? Vores eventskabeloner gør det til en leg.

Og hvis du har behov for, at dine lokalafdelinger skal stå for deres egen eventhåndtering (tilmelding, betaling mm.) uden at belaste nogen central administration med opgaver - jamen, så klar vi også den ganske let.

Integration til website og ERP system

Flexbillets medlemssystem tillader selvfølgelig integration med andre systemer - udover den tætte integration til vores eget event-/tilmeldingssystem.

Udtræk af data til website - f.eks. for at giver dine kommende medlemmer overblik over dit udbud af hold/aktiviteter - sker let vha. simple kald til vores REST API.

Har du behov for eksport af data til ERP system, sker dette let og helt pr. automatik. Du har endda mulighed for at definere, hvordan enhver type postering i medlemssystemet skal konteres i ERP systemet.

Hvordan kommer jeg igang?

Systemet guider dig igennem den grundlæggende opsætning, og i mange tilfælde kan du være klar til at tage imod din første tilmelding på under en time.

Klik på KOM HURTIGT I GANG knappen øverst på siden for at gå direkte til oprettelse.

Er du mere til at blive hjulpet på vej, eller er der kompleksitet i kravene til din løsning, som du har behov for at diskutere, gør vi meget gerne dét! Vi har gjort det mange gange før, og både vi og vores eksisterende kunder synes, vi er ret gode til det. Vi tilbyder således sparring med udgangspunkt i dine ønsker og behov, og vi bistår gerne med at udarbejde den tekniske løsning og sikre, at du er klar til drift på det ønskede tidspunkt.

Klik på Kontakt os i dag knappen ovenfor – så er vi snart i gang.

Hvad kan systemet? - Udvalgte funktioner

Egen arrangør-side - branding og sprog

Din egen side
Som arrangør har du dit eget site på Flexbillet, der kan fungere som dine medlemmers indgang til alt, hvad der vedrører medlemsservice og tilmelding. Udbyder du endvidere events,  er disse også samlet hér.

Branding
Du kan tilpasse farver, illustrationer og skrifttyper, så de passer præcist til dit visuelle udtryk. Dine medlemmer/brugere føler sig trygge i dit univers og får hurtigt og nemt et overblik over dit udbud.

Dit brand vil også komme til udtryk i emails, på medlemskort, bekræftelser/billetter og så videre. Det er dit  site - vi stiller bare platformen til rådighed.

Sprog
Som arrangør vælger du selv, hvilket eller hvilke sprog dit event-site og dine events skal præsenteres på. Pt. er dansk og engelsk understøttet. Har du behov for et andet sprog, så kontakt os endelig.

Medlemsdata

Du har 100% frihed til at vælge, hvilke data du ønsker om dine medlemmer. Visse data (f.eks. navn og fødselsdato) ønsker du måske uanset hvad, mens andet data afhænger af, medlemstypen eller af det hold, som medlemmet melder sig til (f.eks. terminsdato på et hold for gravide).

Al information om medlemmerne behandles naturligvis sikkert, og systemet er bygget til at sikre, at du let kan overhold kravene til behandling og opbevaring af persondata.

Hold - enkeltpersoner, par, grupper, ... ?

Som regel vil medlemmerne på et hold udgøres af enkeltpersoner. Men nogle gange kan det give god mening at opfatte medlemmer på holdet som havende en relation til hinanden. Derfor har vi gjort det muligt at definere grupperinger på hold. En gruppering kan bestå af et minimum- og et maksimum antal medlemmer og kan navngives frit. Således kan man f.eks. definere par, der danser sammen på en danseskoles pardans-hold. Parrene vil på den måde figurere samlet på medlemslister, hvilket giver et særdeles godt administrativt overblik.

Onlinetilmelding

Tilmelding af ét eller flere medlemmer
Flexbillet tilbyder fleksibel onlinetilmelding af ét eller flere medlemmer i samme transaktion.

Betalerprofil
Ved tilmelding identificerer betaler sig og logger på den måde ind på sin "betalerprofil". Dette giver sikkerhed for, at at betaler er den, han/hun udgiver sig for at være. Endvidere giver det mulighed for at administrere flere medlemmer samt at lave samlet opkrævning for alle medlemskaber i f.eks. en husstand.

Kontingentsatser (priser)

Kontingentet for et hold eller en medlemskabstype kan defineres på flere forskellige måder:

Tilmeldingspris
Ved en engangsbetaling (som opkræves ved tilmelding eller ved aktivering af medlemskab). Denne pris kan være fast henover en hel sæson, eller den kan f.eks. falde i takt med, at sæsonen skrider frem, så medlemmerne kun betaler for den resterende del af sæsonen.

Periodepris
Ved en periodepris (f.eks. pr. måned). 

Rabatter

I forbindelse med opkrævning af kontingent, er det muligt at definere forskellige former for rabatter:

Kombinationsrabatter
En kombinationsrabat kan udløses af, at et medlem tilmeldes flere hold - f.eks. kan der gives 50% rabat på det billigste hold. Du definerer selv hvilke holdkombinationer, der udløser rabatter, samt hvilke rabatter, kombinationerne skal udløse.

Betalingsrabatter
Det er muligt at lade betaleren vælge, hvordan vedkommende ønsker at betale; f.eks. for hele den forestående sæson i ét hug eller opdelt i et antal rater, som resulterer i f.eks. månedlige eller kvartalsvise opkrævninger. Valget af "betalingsplan" kan knyttes til en rabat; f.eks. kan der gives 10% rabat til alle, der senest en måned inde i sæsonen vælger at betale for hele sæsonen på én gang.

Opkrævning og abonnementsbetaling

Opkrævningen af kontingen er meget fleksibel og kan, hvis du ønsker det, opdeles i et passende antal rater. Se også under Rabatter.

Uanset hvordan kontingentopkrævningen er tilrettelagt, gør Flexbillet det let for dig at udsende opkrævninger samt at holde styr på, hvem der har betalt og hvor meget samt at udsende betalingspåmindelser mm.

Hvis det ønskes, kan medlemmerne tilbydes abonnementsbetaling, som betyder, at de pr. automatik opkræves kontingentet uden aktivt at skulle gøre noget. I stedet for at modtage en email med betalingsanmodning, sender systemet dem i stedet en notifikation om, at beløbet automatisk trækkes fra det valgte betalingskort.

Prøveperiode og depositum

Du kan definere en prøveperiode på dine hold. Dette betyder, at kontingentet ikke forfalder, før medlemmet har været igennem prøveperioden. Ved tilmelding kan der opkræves et depositum, som kank modregnes i  kontingentbetalingen eller valgfrit kan refunderes til medlemmet, hvis vedkommende efter endt prøveperiode ikke ønsker at fortsætte medlemskabet.

Venteliste

Hvis du har hold, der er meget populære, kan du aktivere venteliste på disse. På den måde vil du bevare relationen til dine mulige kommende medlemmer, selvom de ikke i første omgang kunne få plads på det ønskede hold. Tildelingen af plads på holdet sker efter regler, du selv definerer - manuelt.

Holdkalender / holdgange

Det er muligt at definere præcis hvornår et hold afvikles. Er dette gjort, kan du eller systemet let holde styr på hvilke medlemmer, der er mødt frem på den enkelte holdgang. Dette kan ske manuelt (ved afkrydsning på dertil indrettede fremmødelister) eller ved at scanne medlemmernes medlemskort (se "Medlemskort (print-selv / plastic) - og adgangskontrol").

Kommunikation med medlemmerne

Flexbillet tilbyder en meget  funktion til udsendelse af email til medlemmerne. Udvælgelse af modtagere sker på baggrund af f.eks. tilhørsforhold til hold eller på baggrund af udvalgte medlemsdata.

Emails kan sættes op med tekst og grafik og i én eller flere kolonner.

Systemet registrerer leveringstatus for den enkelte email, og du kan derfor altid følge med i, om nogle af dine medlemmer ikke modtager de mails, du sender.

Medlemskort (print-selv / plastic) - og adgangskontrol

Flexbillet giver mulighed for at udstede medlemskort til medlemmer; enten for medlemmet som sådan eller for hvert medlemskab (hvis et medlem deltager på flere hold).

Disse medlemskort kan enten være "print-selv" medlemskort, som tilsendes medlem/betaler ved tilmelding, eller de kan være eksklusive plastickort i farvetryk, som kan leveres på din adresse eller direkte hjem til medlemmet med posten.

Uanset valg af medlemskorttype kan kortene bære en stregkode eller QR-kode, som identificerer kortet og dermed medlemmet entydigt. Dette kan f.eks. benyttes i forbindelse med adgangskontrol. Flexbillet tilbyder i den forbindelse adgangskontrolsystemet Flexcheckin, som kan køre på dedikeret scannerudstyr eller kan downloades direkte til din egen mobiltelefon.

Instruktører / trænere / ledere

Knyt én eller flere personer (instruktører, trænere, ledere) til et hold for at signalere overfor medlemmerne, hvem der er ansvarlig for holdet. Endvidere giver denne relation mulighed for, at tilkyttede personer kan få adgang til forskellige informationer om holdet og medlemmerne - f.eks. medlemslister for relevante hold.

Lokationer

Et hold kan knyttes til en lokation i systemet, hvilket f.eks. tillader filtrering af hold pr. afdeling, by eller lignende, så det er let for medlemmerne at få overblik over de hold, som kører der, hvor det er relevant for dem.

Afdelinger

Hvis dine medlemmer tilhører en lokalafdeling og skal kunne administreres af afdelingen selv, kan systemet godt klare dét. "Hovedafdelingen" vil kunne se den samlede medlemsbase, mens afdelingerne kun vil kunne se og administrere "egne" medlemmer.

Abonnementer

AbonnementSupport
Basis abonnement
(op til 500 aktive medlemmer)
Standard support
(email)

DKK 200,00
pr. måned

Pro abonnement
(ubegrænset antal aktive medlemmer)
Premium support
(email/telefon)

Fra DKK 500,00
pr. måned

Gebyrsatser - Medlemmer

Gebyr
Opkrævning

1,00%
(min. DKK 6,00 ved indmeldelse/fornyelse)

Øvrige priser

Se de generelle priser på den overordnede prisliste.

Alle priser er ekskl. 25% moms.

Case med medlemmer

DaBUF, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber

Ensartet forskellighed...
Flexbillet har igennem flere år samarbejdet med filmklubber, som er medlem af DaBUF. Herunder f.eks. Aarhus Børnefilm, Herning Skolebio og Esbjerg Skolebio.

Nu tilbyder DaBUF i samarbejde med Flexbillet systemet til alle sine medlemsklubber.


Copyright 2019 - Flexbillet ApS