Standplads- og inventar

Dine udstillere er dine allierede i din mission om at skabe det perfekte arrangement for dine gæster. Giv dem den bedste oplevelse - og brug din energi, hvor du skaber mest værdi.

Giv dine udstillere en god oplevelse fra start

Dine udstillere skal selvfølgelig have en rigtig god oplevelse af at være en del af dit arrangement. Oplevelsen starter ved bestilling af den standplads, der skal være udstillerens omdrejningspunkt for arrangementet.

Flexbillet giver dig mulighed for at sælge standpladser med eller uden tilkøb til dine udstillere, uden at du skal bruge energi på salgsprocessen overhovedet. Og udstillerne får med det samme bekræftet, at de har fået netop den stand, de ønskede.

Dét er da en god oplevelse!

Salg af standpladser

Du vælger selv, om salget af standpladser sker ved, at du bruger Flexbillet som salgsværktøj og registrerer bestillinger for udstillerne, eller om der skal være åbent for onlinesalg.

Uanset holder systemet styr på, hvilket standpladser der er tilgængelige, og du kan afkræve udstillerne præcis de informationer, du har behov for.

Priserne defineres pr. stand eller pr. standtype, og disse kan selvfølgelig differentieres, så udstillerne f.eks. kan opnå early bird rabat, opnå rabat, hvis de overholder visse krav (f.eks. at de er en forening i modsætning til en virksomhed).

Salg af tilkøb (inventar)

Når standen en købt, er udstillerens næste fokus ofte bestilling af inventar og andre eventuelle tilkøb (forplejning, udstillerbilletter, parkering mm.).

Om dette salg skal ske i direkte forlængelse af standpladssalget eller som en separat proces tættere på arrangementets afvikling, er helt op til dig.

Flexbillet er 100% fleksibel i forhold til hvilket tillægsprodukter og -ydelser du kan tilbyde udstillerne.

Håndtering af det økonomiske

Flexbillet tager sig af alle de administrative opgaver vedrørende økonomi. Du bestemmer, hvordan udstillerne skal betale - f.eks. hvorvidt de skal betale straks efter køb af stand/inventar eller om de skal tilbydes kredit. Uanset betalingsform håndtere vi det for dig.

Og du kan selvfølgelig løbende følge med i præcis hvad der er solgt og til hvem.

Full service løsning

I forbindelse med et større arrangement er der, udover salget af standpladser og inventar, ofte andre aspekter, der kalder på optimering - med henblik på at spare tid og/eller penge. Og hvorfor ikke samle det hele under ét tag - hos en leverandør, der forstår dig og din forretning?

Vi tillader os at sige, at vi kan levere en full service-løsning, hvor vi ikke bare håndterer dit standplads- og inventarsalg, men også står for billetsalg, tilmelding af frivillige og tildeling af opgaver til disse - for at nævne et par områder.

Og mangler du en effektiv interaktiv udstillerguide, kan vi i samarbejde med http://udstillerguide.dk også levere en sådan.

Hvordan kommer jeg i gang?

i vil meget gerne hjælpe dig i gang! Vi har gjort det mange gange før, og både vi og vores eksisterende kunder synes, vi er ret gode til det. Vi tilbyder således sparring med udgangspunkt i dine ønsker og behov, og vi bistår gerne med at udarbejde den tekniske løsning og sikre, at du er klar til drift på det ønskede tidspunkt.

Klik på Kontakt os i dag knappen ovenfor – så er vi snart i gang.

Hvad kan systemet? - Udvalgte funktioner

Egen arrangør-side - branding og sprog

Din egen side
Som arrangør har du dit eget event-site på Flexbillet, hvadenten du udbyder en enkelt event eller løbende har en længere liste af events, som dine kunder/brugere kan tilmelde sig eller købe billet til.

Branding
Du kan tilpasse farver, illustrationer og skrifttyper, så de passer præcist til dit visuelle udtryk. Dine kunder/brugere føler sig trygge i dit univers og får hurtigt og nemt et overblik over alle dine events.

Dit brand vil også komme til udtryk i emails, på bekræftelser/billetter og så videre. Det er dit event-site - vi stiller bare platformen til rådighed.

Sprog
Som arrangør vælger du selv, hvilket eller hvilke sprog dit event-site og dine events skal præsenteres på. Pt. er dansk og engelsk understøttet. Har du behov for et andet sprog, så kontakt os endelig.

Fleksibelt salg af standpladser og inventar

Standpladser
Du kan oprette en række stande eller standtyper og definere hvor mange af disse, der skal sættes til salg - og hvad priserne skal være. Det er muligt løbende at tilføje til listen.

Inventar / tilkøb
Kun fantasien sætter grænsen for, hvad der kan sættes til salg; eksempelvis forskellige typer af telte med eller uden gulv, borde, stole, køleskab, strøm, udstillerbilletter, forplejning og meget andet - det er helt op til dig.

Proces
Du har helt frie hænder til at definere, hvordan salget skal foregå.

Betaling, valutaer, gebyrer og moms

Betalingsmetoder
Dine deltagere kan betale på flere måder. Du bestemmer selv, hvilke muligheder de skal have.

Systemet understøtter straksbetaling med gængse danske og udenlandske betalingskort samt MobilePay. Dette sker via DIBS' betalingsgateway og indløses afhængig af betalingsmetoden af Nets eller Swedbank. Endvidere understøttes kreditbetaling med udstedelse af faktura til betaling via bankoverførsel eller som EAN betaling.

Uanset hvilke betalingsmetoder, du har valgt, håndterer vi al kompleksiteten forbundet med betaling og afstemning.

Rabatter og rabatkoder/vouchers
Alle priser, som defineres på en tilmelding kan datostyres. Det betyder, at det er let at lave f.eks. early bird priser uden løbende at skulle ændre på noget. 

Rabatkoder kan oprettes og indstilles til at give udvalgte deltagere specielle priser på adgang og /eller tilkøb.

Valutaer
Systemet er i stand til at håndtere betaling i forskellige valutaer; du vælger pr. event den valuta, der er relevant for dig. For nuværende understøttes disse valutaer:

  • DKK (Danske kroner)
  • NOK (Norske kroner)
  • EUR (Euro)
  • GBP (Sterling Pound)

Bruger du en anden valuta, tilføjer vi den gerne.

Gebyrer
Systemet tillader fleksibel opsætning af billet-/tilmeldingsgebyrer; typisk består dette af et fast beløb samt en procentuel del af deltagerprisen. Du frit definere, om dette gebyr betales af deltagerne eller af dig som arrangør.

Betalingsgebyrer afhænger af den valgte betalingsmetode (f.eks. Dankort eller MasterCard). Er der tale om kortbetaling, må gebyret pr. 1. januar 2018 ikke pålægges deltageren og betales således altid af dig som arrangør. Du kan stadig frit vælge om gebyrer for betaling via bank eller EAN faktura skal pålægges deltageren eller dig som arrangør.

Moms & validering af momsnumre
Du definerer frit om din event er momsbelagt eller fritaget for moms.

I forbindelse med events, hvor deltagerne kan tænkes at være udenlandske virksomheder, er der mulighed for at indbygge validering af Europæiske momsnumre direkte i tilmeldingen. Dette tillader dig at gøre brug af den europæiske Reverse Charge regel og undlade at opkræve moms i forbindelse med købet.

Depositumbetaling
Med depositumbetaling kan du definere, at kun en del af totalbeløbet skal betales ved tilmelding. Restbeløbet vil blive opkrævet på et senere tidspunkt, som du selv bestemmer. Systemet kan sættes op til automatisk at rykke for manglende restbetaling.

Administration af bestillinger og betalinger

Administration af betalinger
Du kan løbende følge med i de køb, der er foretaget på den enkelte event. Købsloggen giver bl.a. mulighed for at se detaljer omkring det enkelte køb (beløb, status, køber information mm.) samt mulighed for annullering/refundering af køb, genudsendelse af faktura og billetter via email og meget andet.

Administration af stande mm.
Der kan opstå behov for, at ændre i informationerne om en udstiller eller måske ændre på nogle af udstillerens valg i forbindelse standplads eller inventar. Systemet tillader, at du som arrangør kan rette langt det meste.

Rapporter 
Systemet giver mulighed for fleksibel opsætning af rapporter, som kan give indblik i forskellige aspekter af dit salg.

Gebyrsatser - Standplads- og inventarsalg

Vare
Standpladser (pr. standplads)

3,00%
(min. DKK 10,00, max. DKK 200,00)

Tilkøb/Inventar (pr. transaktion)

3,00%
(min. DKK 10,00, max. DKK 200,00)

Øvrige priser

Se de generelle priser på den overordnede prisliste.

Alle priser er ekskl. 25% moms.

CASE MED BILLETSALG, SALG AF STANDPLADSER OG UDSTILLERGUIDE

Danske Ølentusiaster

Ølfestivalen er altid et tilløbsstykke
12.000 festivalgæster, 80 udstillere og 3 dages ølfestival med adgangskontrol, udtræk af statistik - og alt det andet. Dét kræver sit! Og derfor har Danske Ølentusiaster valgt at samle alt det digitale salg hos Flexbillet.

Flexbillet har skabt en løsning til Danske Ølentusiaster, som giver dem ro indeni - for Flexbillet sørger for, at der er styr på tingene.


Copyright 2019 - Flexbillet ApS